Sneferie for udviklingshæmmede |
Generalforsamlingen 2021
Generalforsamlingen er nu afholdt virtuelt. Årsberetning for 2020-2021 blev godkendt. Årsregnskabet for 2019-2020 blev godkendt.
Genvalgt blev: Lone Thorup, Tina Thylkær, Per Mejnecke, Lene Philippon, Karina Dannefjord. Tina ønskede at udtræde og i stedet blev valgt Claus Pedersen.
Suppleanter på valg: Lissie Lejr og Rasmus Sørensen – begge genvalgt. Som kritisk revisor genvalgtes Henning Jahn, og som suppleant for kritisk revisor valgtes Tina Thylkjær.
Regnskabet og årsberetning kan findes i venstre spalte under "foreningen" Bestyrelsen
Stemninger fra Vinterlege 2020:
Overvejer i Vintertur og sneferie? Så læs videre på disse sider.
Her er det beskrevet om hvordan foreningen i 30 år har arrangeret vinterferie i Norge.
De store rammer er: et hotel, et liftsystem, en skiudlejer, kælke,
20 aktivitetshjælpere (blåjakker), 4 skilærere og 4 biskikørere. Hertil tilsætter man et
Dansk danseband, fester og en 2-300 deltagere. Deltagerne kommer fra hele landet. Nogle kommer som gruppe fra institution, bofællesskab eller idrætsklub, andre rejser alene og nogle rejser med familien som ledsagere. Det bliver tilsammen til en
uforglemmelig oplevelse, som mange besøger år efter år.
Få besøg af en blåjakke!
Hvis i overvejer at skulle på vinterferie, kommer vi gerne på besøg.
En blåjakke (frivillig hjælper) kommer gerne på besøg til beboer- og/eller personalemøde,
hvor vi sætter ord og billeder på oplevelser fra vinterlege.
Skriv lidt om jeres tanker til formanden, og vi aftaler et besøg.
Brug af disse hjemmesider
I menuen til venstre er der links til skistedet, foreningen, etc. Hvis du åbner hjemmesiderne i microsoft Edge kan du få læst teksten højt. Tryk på de 3 prikker øverst tilhøjre og vælg "højtlæsning"
Når vi har årets arrangement klar til grupperne, vil der også være rejseplaner og program på siderne. I menuen fotoalbums, kan du se billeder fra det senest afholdte vinterlege. Under information kan du læse mere om foreningen og hvis du klikker på bestyrelsen kan du se hvem det er som gør det muligt at der bliver afholdt vinterlege år efter år.
God fornøjelse. |
|
|
|